Da min oldefar meldte sig til flåden var han kun femten år gammel og dermed den yngste kadet i Tysklands historie! Sådan lyder familieoverleveringen i hvert fald – det har vist sig umuligt at kontrollere, om han vitterlig var den yngste i historien. Helt sikkert er det i hvert fald, at han meldte sig i en usædvanlig ung alder.

Det skyldes især, at han havde et dårligt forhold til sin far, Julius von Nordeck. Julius var særdeles velhavende, allerede før han giftede sig ind i en af Ungarns rigeste familier. Desværre var han også en vaskeægte levemand, en livsnyder, der fik et barn med stuepigen og spillede formuen væk i spillehaller i Monaco. Det er svært at forestille sig en personlighed længere fra min oldefars insisterende mådehold og ordentlighed.

 

Dette skib er forsiden af et postkort min dengang 15-årige oldefar sendte i 1903. På billedet ses skoleskibet, hvor han blev oplært.

Dette skib er forsiden af et postkort min dengang 15-årige oldefar sendte i 1903. På billedet ses skoleskibet, hvor han blev oplært.

I 1905 blev Willi sendt på sit første udenlandske togt. Turen gik til Shanghai. Jeg ved ikke meget om min oldefars karriere i flåden før første verdenskrig udover, hvilke skibe han befandt sig på og hvor i verden han var.

Han fik ganske sikkert set noget af verden. Det er der flere billeder, der kan bevidne. Billedet nedenfor er fra et af hans besøg i Tsingtau, der i dag er en kinesisk millionby og går under navnet Qingdao.

Min oldefar er her faldet i samtale med datteren af Tsingtaus guvernør.

Min oldefar er her faldet i samtale med datteren af Tsingtaus guvernør.

 

I slutningen af det 1800-tallet og starten af 1900-tallet var den tyske flåde nemlig i gang med en væsentlig opgradering. Den tyske kejser Wilhelm II ville have en flåde, der kunne konkurrere med englændernes og han ville sikre det tyske rige “en plads i solen”, en henvisning til den engelske selvforståelse, der gik på, at solen aldrig gik ned på det verdensomspændende britiske kolonirige.

Til det formål var Tyskland blevet en kolonimagt med besiddelser særligt i Afrika, men også et lille område i Kina. I forbindelse med den såkaldte bokseropstand i Kina, hvor kineserne prøvede at slippe af med den store udenlandske indflydelse over Kina, sendte Kejser Wilhelm II tropper og holdt foran dem den herostratisk berygtede Hunner-tale.

Hunnertalen var så grænseoverskridende militaristisk, at det mest forfærdende stykke blev redigeret ud før den blev trykt i aviser. Den del lyder således (min oversættelse, tysk original nedenunder):

“Møder I fjenden, vil han blive slået! Nåde skal ikke gives! Fanger skal ikke tages! Dem, der falder i jeres hænder er tabt til jer. Ligesom hunnerne for tusind år siden under deres konge Etzel skabte sig et navn, der endnu i dag i overleveringer og eventyr lader dem virke mægtige, sådan skal navnet Tysker i Kina om tusind år på grund af jer være bekræftet på sådan en måde, at en kineser aldrig vover at kigge skævt på et tysk kranium igen.”

Willy (i midten) slapper af på den tunge krydser SMS Bismarck.

Willy (i midten) slapper af på den tunge krydser SMS Bismarck.

“Kommt ihr vor den Feind, so wird derselbe geschlagen! Pardon wird nicht gegeben! Gefangene werden nicht gemacht! Wer euch in die Hände fällt, sei euch verfallen! Wie vor tausend Jahren die Hunnen unter ihrem König Etzel sich einen Namen gemacht, der sie noch jetzt in Überlieferung und Märchen gewaltig erscheinen läßt, so möge der Name Deutscher in China auf 1000 Jahre durch euch in einer Weise bestätigt werden, daß es niemals wieder ein Chinese wagt, einen Deutschen scheel anzusehen!” 

Et postkort som min oldefar sendte fra den tysk-styrede kinesiske by Tsingtau.

Et postkort som min oldefar sendte fra den tysk-styrede kinesiske by Tsingtau.

 

Min oldefar kom ind i flåden efter Hunnertalen, og den første krig, han var involveret i, var første verdenskrig, hvor hans skib blev sunket. Den historie kan du læse om her.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *