I efteråret 2013 ringede jeg til kirkeministeriet. Det er nemlig dem, der blandt meget andet, bestemmer, hvad man må hedde i kongeriget Danmark. De havde gode nyheder. Man må nemlig tage efternavne, der har været i slægten indenfor de sidste tre generationer, om de er adelige eller ej, gør ingen forskel.

Det kunne altså være slut for mig med det ordinære Krogsgaard. Jeg var faktisk i den situation, at jeg frit kunne vælge mellem to forskellige adelige efternavne. Oldefars von Nordeck eller oldemors von Arnim.

 

Jeg spurgte på Facebook og svarene var helt klare: Ole von Nordeck har mest power, det lyder simpelthen bedst. Skulle jeg imidlertid vælge efter adelig magt og prestige og ikke bare klangen af et navn ville von Arnim nok være at foretrække. Hvor von Nordeck-slægten er en nyere adelig slægt, med en relativt kort historie er von Arnim-slægten nemlig en af Tysklands ældste og vigtigste adelige slægter.

Von Arnim har leveret statsministre, ambassadører, generaler, og admiraler. Dette navn bar digterinden, der var bedste venner med Tysklands allerstørste digtere. generalen, der ifølge familielegenden moonende førte sine soldater til sejr over franskmændene. Admiralen, min tipoldefar Volkmar von Arnim, der var så god ven med Kejser Wilhelm II, at kejseren betroede tipolde sin yndlingsgravhund, når han skulle ud at rejse.

I sidste ende holder jeg nok fast i det borgerlige Krogsgaard – jeg har vænnet mig til det, og når det kommer til stykket, kan jeg ret godt lide navnet. Men nedenunder kan du læse en præsentation af von Arnim-slægten og nogle af de kendteste og mest betydningsfulde skikkelser, der har båret dette efternavn.

Von Arnim-slægten stammer oprindeligt fra de østliggende tyske områder. Det er således en adelsslægt, hvor slægtens medlemmer ikke bor på den jord, de engang herskede over: Noget af jorden lå i den østlige del af Tyskland, der efter anden verdenskrig blev polsk, den resterende jord, der lå i det nuværende Østtyskland måtte slægten forlade i forbindelse med DDR’s jordreformer, hvor adelig jord (såkaldt junkerjord) blev omfordelt under sloganet Junkerland in Bauernhand. 

Så i dag ejer von Arnim’erne ingen store godsområder, og der er kun lidt af den magt tilbage, der engang tilfaldt en af de ældste preussiske adelsslægter.

 

Moonede sig til sejr

Prisen som sjoveste anekdote om et familiemedlem fortjener min tiptipoldefar Heinrich von Nordeck. Han var i 1870 preussisk oberst og ledte i den fransk-tyske krig i 1870-71 en hær, der havde til opgave at indtage en høj, som franskmændene havde besat.
Den preussiske hær havde prøvet flere gange, men hver gang uden succes. Det så håbløst ud for den ambitiøse oberst, der var draget til fronten med løftet om store resultater.

Da hans hær for gud ved hvilken gang igen måtte opgive et erobringsforsøg af den franske høj og lave et tilbagetog, vendte Heinrich i sin frustration ryggen mod den franske kugleregn og hev, som en anden Mel Gibson i Braveheart, bukserne ned om anklerne. Hans bare røv skal, ifølge familielegenden, have været så motiverende for sine soldater, at de opfyldt af nyt mod, vendte om, foretog et sidste angreb og tvang franskmændene væk fra højen.

Digterne

Helt så gode historier er der ikke om andre familiemedlemmer. Til gengæld er troværdigheden i historierne om f.eks. Bettina og Achim von Arnim høj.  De var et meget vigtigt digterpar i tysk romantik tidligt i det 19. århundrede, og det er takket være dem, at navnet von Arnim endnu i dag vækker noget genkendelse hos nogle tyskere. Et af Bettina von Arnims mest kendte værker hedder “Goethes Briefwechsel mit einem Kinde” – Goethes brevudveksling med et barn. Blandt Bettinas venner fandt man nemlig blandt andet selveste Tysklands nationalpoet Johann Wolfang von Goethe, som hun gennem en periode var i tæt brevveksling med. Også Beethoven talte hun blandt sine venner Beethoven, og i listen af beundrere befandt sig blandt andet Schumann, Liszt og Brahms.

Navnet Arnim kommer i øvrigt oprindeligt fra byen Arnim, der i 1204 for første gang kan findes nævnt i kilderne. Herfra bredte familien sig først i det område, der hedder Uckermark, så til Pommern, Preussen, Sachsen og Schlesien. De fleste større slotte befandt sig i området Uckermark, der også i dag nogen kaldes kaldes Arnim-land.

 

Magtkamp med Jernkansleren

Harry Graf von Arnim er måske det mest dumdristige familiemedlem. Han prøvede at vælte Tysklands jernkansler Otto von Bismarck og har i dag den tvivlsomme ære at have opkaldt en paragraf i den tyske straffelov  havde i samarbejde med bl.a. Bismarck forhandlet fredsaftalen efter den tysk-franske krig i 1871, der etablerede kejserriget Tyskland og herefter var han blevet udnævnt til ambassadør i Paris. Han blev imidlertid uvenner med Bismarck om hvorvidt Frankrig fremover skulle være et monarki eller en republik. Bismarck ønskede en republik, men von Arnim holdt på et monarki og støttede kræfter i Frankrig, der prøvede at få det ført ud i livet.

Harry Graf von Arnim havde imidlertid større ambitioner end blot at bestemme styreformen i Frankrig. Han havde set sig lun på en høj stilling i Tyskland. Eneste problem: Pladsen var optaget – af jernkansleren Bismarck. Forsøget på at overtage Bismarcks plads som kansler var for ambitiøst; Bismarck fik ham afsat i 1874. Von Arnim havde imidlertid ikke i sinde at give sig uden kamp, så da han forlader den tyske ambassade i Paris tager han en række hemmelige papirer med, som han bruger til at indlede en pressekampagne, der skal sværte Bismarck til.
På papiret måske smart, men det giver Bismarck mulighed for at indlede en sensationel retssag mod Von Arnim. Som Capone, der blev fældet på ubetalte skatteregninger, bliver von Arnim ikke dømt for at have forsøgt at vælte Bismarck, men for at have taget aktstykker med ud af ambassaden. Han bliver dømt og vælger at flygte i eksil i Schweiz, hvor han også dør.

§353a StGB (strafgesetzbuch = den tyske straffelov) handler om fortrolighedsbrud i den tyske udenrigstjeneste og kaldes også Arnim-paragraffen.

 

 

 

 

 

 

Den første meget fremtrædende von Arnim man kan støde på stammer fra det 16. århundrede. Hans Georg von Arnim-Boitzenburg blev født i 1583 og var en af de mest fremtrædende personligheder under 30-årskrigen, der hærgede Tyskland fra 1618-1648. Hans Georg von Arnim-Boitzenburg døde som ungkarl, men livet var alligevel et storslået drama, hvor han selv som hovedperson ofte indtog skiftende roller. Først kæmpede han for den store svenske konge Gustav II Adolf, så kæmpede han imod denne. Dernæst blev han fortrolig rådgiver, feltmarskal og hærfører for Wallenstein, der ledte den habsburgske hær, og som er en af de absolut mest magtfulde og vigtige hærførere under krigen, før han gik imod selvsamme Wallenstein. Kurfyrsten Johann Georg af Sachsen nåede han også at tjene, inden han blev kidnappet og ført til Stockholm af svenskerne, der mistænkte ham for at have planer vendt mod dem. Han stak af fra sit svenske fangenskab efter et år, og var i gang med at opbygge en ny hær, da han døde i 1841.  Uden tvivl en ikke bare interessant, men også historisk vigtig skikkelse. En enkelt historiker (en tjekke ved navn Pekar) har ligefrem dristet sig til at kalde ham mere betydningsfuld end Wallenstein, hvad der altså er endog meget store ord.

 

Joachim Erdmann von Arnim (1741-1804) var preussisk diplomat og blandt andet udsendt til København, men han er mest interessant på grund af sin søn, den føromtalte digter (Ludwig)

Andre nævneværdige von Arnim’er inkluderer Friedrich WIlhelm Graf von Arnim-Boitzenburg (1739-1801) der var preussisk statsminister og i 1786 blev optaget i grevestanden, Georg Abraham von Arnim (1651-1734), der var feltmarksal under den preussiske konge Frederik den Store, og Harry Graf von Arnim (1824-1881) efter hvilken en paragraf i den tyske straffelov er opkaldt efter,