Kejser Wilhelm II er gået over i historien som en nærmest megaloman skikkelse, der i sin stræben efter respekt og med sin enorme interesse for den tyske marine stod bag Tysklands voldsomme oprustning og jagt på en plads i solen, hvad der i sidste ende var stærkt medvirkende til første verdenskrigs udbrud

Min tipoldefar, Admiral Volkmar von Arnim, var efter sigende en meget streng autoritet i det Arnimske hjem. Børn skulle ses og absolut ikke høres og disciplinen blev strengt håndhævet.

Min tipoldefar, Admiral Volkmar von Arnim, var en streng mand. Børn og kvinder  skulle ses og absolut ikke høres.

Men kejseren var ikke bare en af de tyske ledere, der er blevet dømt hårdest af eftertiden – han var også et menneske med venner. En af dem var min tipoldefar.
Han hed Admiral Volkmar von Arnim og han lærte Kejser Wilhelm II at kende, da han fra 1888-95 var hans såkaldte Flügeladjutant – en art personlig sekretær – og kommandør på den kejserlige yacht.

Hvor tæt venskabet var er svært at afgøre, men at de personligt holdt af hinanden er helt sikkert. Venskabet var tæt nok til, at kejseren blev gudfar for et af Volkmars børn, min oldemors søster, Mau von Arnim.
Wilhelm II var gudfader for rigtig, rigtig mange børn. Han havde nemlig besluttet sig for at være gudfader for det syvendefødt barn i alle familier – et tiltag, der skulle sætte gang i den tyske småbørnsproduktion. Volkmar havde imidlertid kun havde fire børn – det var en personlig gestus fra kejseren, der da også gav min familie kostbare gaver i forbindelse med dåben af Mau.

Kejseren stolede på min tipoldefar. Han stolede så meget på ham, at han overlod sin højt skattede gravhund Hexe til Volkmar, når den kejserlige familie var på tjenesterejse og lignende. I de perioder blev gravhunden passet på Volkmars preussiske gods.

 

Kejseren digter til oldefar

Min tipoldefars væsen må have været vindende – det var i hvert fald stærkt nok til at inspirere kejseren til at give sig ud i poesiens verden. Blandt min mormors gamle papirer lå der en afskrift af et digt, som kejseren persongligt harskrevet til Volkmar. Sammen med det lå i øvrigt også en blændende anbefaling af ham – et stærkt kort i enhver mands videre karriere.

Men kejseren var ikke bare en af de tyske ledere, der er blevet dømt hårdest af eftertiden - han var også et menneske med venner. En af dem var min tipoldefar. Han hed Admiral Volkmar von Arnim og han lærte Kejser Wilhelm II at kende, da han fra 1888-95 var hans såkaldte Flügeladjutant - en art personlig sekretær - og kommandør på den kejserlige yacht.

Men kejseren var ikke bare en af de tyske ledere, der er blevet dømt hårdest af eftertiden – han var også et menneske med venner. En af dem var min tipoldefar.
Han hed Admiral Volkmar von Arnim og han lærte Kejser Wilhelm II at kende, da han fra 1888-95 var hans såkaldte Flügeladjutant – en art personlig sekretær – og kommandør på den kejserlige yacht.

Billedet lige nedenunder er en kopi af det digt som kejseren skriv personligt til min oldefar. Det er fra 1892 og anledning er en rejse til Palæstina de havde været på.

Et digt forfattet personligt af Kejseren af Tyskland, Wilhelm II til min tipoldefar.

Et digt forfattet personligt af Kejseren af Tyskland, Wilhelm II til min tipoldefar.

Digtet lyder på dansk i min ringe og ikke som originalen rimende oversættelse:

Til vands og til lands, det svor du din Herre
Den ed har du udtalt, du holder den også gerne

Men ak, på den faste jord, viser den vilde hest sig
på hvilken man så engang imellem stiger op for at ride

Men Volkmar, uden at tøve, og til sin herres store glæde (evt: da han elskede sin herre)
svang sig muntert op, og oppe blev han også

Ham takker jeg af hjertet, for hans store besvær
Hans løn følger snart: “Fuld kraft fremad” på det store hav

En forudsætning for at forstå digtet: Som sømand havde min tipoldefar aldrig lært at ride, så det var noget af en udfordring for ham pludselig at skulle op og sidde på en hest.